Solbjerg Kirkes Kor

Solbjerg Kirkes Kor består af fem kvinder, som deres unge alder til trods har stor korerfaring på højt niveau. Medlemmerne af koret rekrutteres hovedsageligt fra DR Pigekoret, hvorfra de "pensioneres", når de fylder 22 år.

Koret synger til gudstjenester og kirkelige handlinger som dåbsgudstjenester, konfirmationer, vielser og bisættelser. Til højmessen synger de en korsats - en motet - enten a capella fra orgelpulpituret eller med klaverakkompagnement fra kirkegulvet.

Flere gange om året giver koret koncert blandt andet ved Sankthansaften i Domhusgården og ved kirkens adventskoncerter.