Sognepræst til Solbjerg Sogn, Frederiksberg Provsti, Københavns Stift

 

Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Solbjerg Sogn, Frederiksberg Provsti er ledig til besættelse den 1. september 2025 eller snarest derefter.

 

Stillingen er en fuldtidsstilling.

 

Til stillingen er knyttet en forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.

 

Bistandsforpligtelse og kommende stillingsændring

Begge præster i Solbjerg Sogn har i dag bistandsforpligtelse, idet de hver har 1/6 af de kirkelige handlinger i Frederiksberg Sogn (dåb, vielser og bisættelser), og de to skiftes til også at have et konfirmandhold der. Dette ændres der på, når Solbjerg Sogns anden præst går på pension 1. marts 2026. Så træder et nyt regulativ i kraft, hvor den kirkebogsførende præst i Solbjerg Sogn ikke længere skal have bistandsforpligtelse i Frederiksberg Sogn, mens bistandsforpligtelsen fremover alene påhviler den anden præst.

 

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver.

 

På Præsteforeningens jobportal kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om sognet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.

 

Har du lyst til at læse mere om Solbjerg Sogn, kan du orientere dig på sognets hjemmeside:
www.solbjergkirke.dk

 

Embedsbeskrivelsen kan også læses på Københavns Stifts hjemmeside: www.kobenhavnsstift.dk/ledige-stillinger

 

Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013)

 

Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i Folkekirken.

 

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

 

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

 

Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Dronningensvej 25, 2000 Frederiksberg

 

Tjenesteboligen vil blive vurderet inden indflytning, og boligbidraget vil blive fastsat ud fra denne vurdering.

 

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

 

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

 

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

 

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, kan du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

 

Er det første gang du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Peter Skov-Jakobsen inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.

 

Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Københavns Stift pr. mail til: KMKBH@KM.DK. Ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest mandag den 21. april 2025 kl. 15:00.

 

Kontaktoplysninger MR-formand Thomas Knygberg, Solbjerg Sogn
Telefon 29 45 58 45 ∙ E-mail: 7103thk@km.dk

 

Kontaktoplysninger provst Kirsten Jørgensen, Frederiksberg Provsti
Telefon 51 76 77 76 ∙ E-mail: KJOE@KM.DK

 

Kontaktoplysninger Københavns Stift
Telefon 33 47 65 00 ∙ E-mail: KMKBH@KM.DK

                     

Kontaktoplysninger biskop Peter Skov-Jakobsen
v/bispesekretær Dorte Laurberg Vedel
Telefon 33 47 65 00 ∙ E-mail: KMKBH@KM.DK