En fødsel indberettes til personregisteret af det sygehus eller den jordemoder, der har medvirket.

Hvis man har født uden medvirken af en jordemoder, skal man selv inden 14 dage anmelde fødslen til kordegnekontoret..

Hvis I er gift og får et barn, bliver I begge registreret som forældre.

Hvis moderen ikke er gift med barnets far, skal faderskabet afgøres ved, at I inden 14 dage efter fødslen indberetter en "Omsorgs- og ansvarserklæring" på www.borger.dk. Alternativt kan I aflevere erklæringen på en papirblanket til kordegnekontoret ved personligt fremmøde af begge forældre. Blanketten kan udskrives fra www.personregistrering.dk. Såfrem "Omsorgs- og ansvarserklæring" ikke er indberettet inden 14 dage efter fødselsdagen videresendes sagen til Familieretshuset.

Hvis barnets mor og far ikke skal have fælles forældremyndighed, er det Statsforvaltningen, som skal behandle faderskabssagen. Kontakt kordegnekontoret for nærmere vejledning.

Som forældre skal I være opmærksom på at barnet skal være navngivet, inden 6 måneder efter fødslen. Dette kan ske ved navngivning over www.Borger.dk eller ved dåb i kirken. (se faneblad om dåb)