Omfavnelse er en lykkelig livsytring, som intet liv bør mangle, særligt ikke det lille barns. Den er et pant på tilknytning og tillid. I omfavnelsen genfindes fodfæstet. Vi aflader stress og uro i favnen hos den, vi er tryg ved. Vi favner for at overvinde konflikter. Vi favner før og efter adskillelse og savn. Vi favner hinanden i sorger, hvor ordene svigter. Vi favner for at takke for den andens eksistens og værdi i vores liv. Ja, vores kram kan udtrykke en dybfølt glæde og tak for livet! Denne søndag åbnes Jesu favn med ordene ” Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile”.