Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Når et menneske dør: Afsked under corona-epidemien

Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden.

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald
Når vi mister dem, som vi holder af, har vi særligt brug for at være tætte sammen med vores nærmeste og opleve båndet til andre mennesker.
Corona-epidemien kræver imidlertid, at vi holder afstand til hinanden, og at vi ikke kan være samlet i en større gruppe.
Det er en meget vanskelig situation for jer efterladte, men det er helt nødvendigt, at myndighedernes anvisninger for adfærd bliver fulgt af alle pårørende. Ellers kan vi komme til at danne ny smittekæder.
Husk altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger:
  • Hold god håndhygiejne, host og nys i engangslommetørklæde eller albuebøjningen
  • Begræns fysisk kontakt, undgå håndtryk, knus og kram og hold 1-2 meters afstand til andre personer i det offentlige rum
  • Vær særligt opmærksom på smittefare i forhold til ældre og kronisk syge, hold altid afstand
  • Personer med symptomer på covid-19 bør isolere sig
Se mere på sundhedsstyrelsens hjemmeside på www.sst.dk
Begrænset deltagerantal ved begravelser og bisættelser
Der må nu deltage 50 gæster i Solbjerg Kirke ved begravelser og bisættelser.
Det betyder dog ikke, at alle pårørende nødvendigvis kan deltage i begravelser og bisættelser.
Deltagerantallet er forsat begrænset. Der må maximalt tillades adgang for 1 person pr. 4 kvadratmeter gulvareal i kirkens skib eller det lokale, hvor begravelsen eller bisættelsen bliver afholdt. 

Deltagerantallet fastsættes ud fra en realistisk og konkret vurdering af, hvordan der i praksis kan holdes den nødvendige afstand mellem deltagerne set i forhold til lokalets indretning og brug. Det tilladte deltagerantal kan derfor være mindre, end lokalets kvadratmeterantal alene tilsiger. I folkekirkens kirker og kapeller er det menighedsrådets ansvar sammen med provst og præst at fastsætte det maximale deltagerantal.

En dødsannonce indrykket i lokale eller landsdækkende dagblade bruges ofte til at invitere bredt til afskedshøjtideligheden. Under Covid-19 pandemien er det en god idé i dødsannoncen at gøre opmærksom på, at dem, I inviterer, vil få personligt besked af jer. Skriv også gerne hvis I holder en fælles mindehøjtidelighed senere.