Prædikenrefleksion

At blive væk fra sine forældre er for børn det værst tænkelige. Vi leger ”borte-tit-tit” med dem for at lære dem, at personer, de ikke kan se, ikke nødvendigvis er borte for altid. Gennem livet erfarer vi, hvad det er at blive væk eksistentielt set - fra kærligheden, fællesskabet, forpligtelsen, fra meningen med livet, fra sig selv, fra Gud. Ingen, der hører lignelsen, identificerer sig med de nioghalvfems retfærdige, som er, hvor de bør være. Vi er så udmærket klar over, når vi befinder os på gyngende grund, når vi er modløse og er på nippet til at miste både os selv og håbet. Lignelsen om den gode hyrde fortæller, at Gud aldrig opgivet håbet for den enkelte. Han går til verdens ende for at redde dit liv og give dig en ny begyndelse.