Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Menighedsrådet har vedtaget en vision

Menighedsrådet har vedtaget en vision
Udgivet af Thomas Knygberg, tir d. 2. nov 2021, kl. 13:54
Nyheder

Solbjerg kirke vil være kendt for at værne om det etablerede kristne fællesskab og den trofaste del af menigheden, at række ud mod de mennesker der flytter til sognet, målrette tilbud til de mange 20 til 39-årige i sognet, tilbyde musikalske og kulturelle aktiviteter af høj kvalitet og tilbyde sociale/diakonale aktiviteter med høj grad af inddragelse.

Alt sammen i et trygt kristent fællesskab med plads til ro og fordybelse, hvor kirken endvidere er åben, inddragende, udadvendt og synlig.

Det er hovedindholdet af en vision, som menighedsrådet ved Solbjerg kirke har vedtaget i oktober 2021.

Visionen indeholder tillige nogle målsætninger og værdier samt en strategi for, hvordan målsætningerne skal opfyldes.

Læs hele visionen og strategien på denne side.